Uofficelt SM i straffespark
FC Hornsherred præsenterer Uofficelt SM i straffespark
Saml dit ultimative hold med 5 skarpskytter og tilmeld jer årets fedeste straffesparksturnering!
Her handler det ikke kun om at ramme nettet. Der spilles om æren, hæderen, trofæerne, fede præmier – og ikke mindst retten til at kalde sig Uofficiel Sjællandsmester i Straffespark.
SM i Straffe er for alle over 18 år, og det koster 500 kr. pr. hold at deltage.
I vælger selv, hvilken række der passer bedst til jer:
Den seriøse række
For jer der kommer for at vinde. Her er fokus på konkurrencen, nerverne, de skarpe afslutninger og jagten på de største præmier, trofæet og titlen som Uofficiel Sjællandsmester i Straffespark og den flotte pengepræmie.
Hyggerækken
For jer der måske ikke træner straffespark tre gange om ugen – men som til gengæld er klar på en fantastisk dag med vennerne. Her er der stadig noget at spille om, men lige så vigtigt er musikken, stemningen, kolde drikke, grinene og den gode oplevelse, og stadig fine præmier at hive med hjem.
Hvert hold består af 5 deltagere, hvor én spiller også fungerer som keeper – og selvfølgelig selv skal sparke.
Der sparkes på 11-mandsmål, og alle hold starter i puljespil, inden de bedste hold kæmper sig videre til finalerunderne.
Begge rækker spilles som mixrækker, og alle er velkomne – uanset køn.
Rundt om banerne sørger vi for musik, speaker, mad, kolde drikke og masser af stemning, så dagen bliver meget mere end bare en turnering.
Så saml holdet, find de sikre skytter frem – eller ham der i hvert fald selv mener, han er det – og gør jer klar til en dag med nerver, jubel, fællesskab, ære og masser af straffespark.
Én dag. To rækker. To vindere. Masser af ære på spil.
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 15. maj 2027 kl. 08:00 til 19:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 20. april 2027 kl. 23:55
Sted
Banerne ved Møllegårdhallen
Møllevej 90
3630 Jægerspris
Arrangør
FC Hornsherred
Tlf. +45 26565646
renesvensson@gmail.com
Denne side er lavet i NemTilmeld
Slip for konstant at opdatere deltagerlisten. Det sker automatisk – uden at løfte en finger.
Prøv selv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement – også selvom du ikke er en haj til IT.
PS: Du ser denne reklame, fordi FC Hornsherred bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser